Selskaber

Selskaber i bistroen

Der er plads til små og store selskaber i Bistroen og vi laver gerne et langbord til jer, hvis I er en større gruppe.

“Vallø” har plads til 20-30.

Selve Bistroen kan rumme 30-60.

Større selskaber (over 15-20 gæster) regner vi på, for der er en del variabler, så som hvor længe I er her, hvor mange I er og fordelingen mellem børn og voksne.

Vi gør det ved at holde et møde på Bistroen, så vi får alt det vigtige med i tilbuddet i første hug.

Små middage, private dining og forretnings- eller mødemiddage betaler “bare” listepriser, som du kan finde de fleste af her på hjemmesiden.

Her er det tit nok med en telefonsamtale om detaljerne.

Gravkaffe

Vi er tæt på Brønshøj Kirke og lægger gerne hus til, når I kommer fra begravelse/bisættelse.

Vi sørger for en rolig og privat ramme, vi har plads til mellem 10 og 90 gæster og I er selvfølgelig velkomne til at se Bistroen før I siger ja tak..

Frokost- og middagsselskaber

Vi holder det afslappet, men ikke formløst, og vores selskaber indeholder for det meste:

  • Velkomstdrink som er “venlige bobler” og hjemmelavet lemonade

  • Selskabsmenuens deleretter i tre serveringer ud fra Bistroens aftenmenu

  • Vin, som typisk en af vores Rieslinger og en moderne rød Rioja eller noget fra Italien.

  • Vand på bordet, og øl, lemonade, sodavand etc. fra baren

  • Kaffe, og vin der passer til desserten, fra buffet

  • Hvis I bliver her længere, så holder vi baren åben og supplerer med et udvalg af drinks.

Holder I bryllup, så er I velkomne til at tage en kagen med. Vi skal nok opbevare, skære og servere den for jer og det samme gælder selvfølgelig ved barnedåb.

Vi har også mulighed for:

  • Barnedåben med mange børn, hvor det er rigeligt med hovedret og dessert, eller måske bare brunch, og hvor drikkevarerne mest er lemonade, vand og kaffe, og kun lidt vin eller øl.

  • Bryllupsreceptionen med småretter, der kan spises stående, sjove bobler og drinks fra baren.

  • Uformelle sammenkomster hvor formålet er en afslappet aften med venner og famile, hvor alle skal møder alle. Vi serverer store “snacks” fra buffet og gæsterne går selv i baren efter resten.

Skriv til os om dit selskab, event eller arrangement