Hvorfor spørger vi om du vil give drikkepenge?
Lad os lige slå fast: Det er helt i orden at sig nej tak, uanset hvorfor man gør det, og vi er stadig glade for at I kom!
Vi spørger fordi:
Restaurationsbranchen er præget af hård konkurrence, lav overenskomstdækning og dårlige lønninger. Det påvirker Brønshøj Bistro, også på lønnen.
Alle de drikkepenge du giver, udbetales til de ansatte.
De bliver fordelt efter det antal timer man har arbejdet, alle får det samme pr. arbejdet time og de udbetales sommer og jul.
Og ja, drikkepenge betyder faktisk noget, for de udgør mellem en halv og en hel månedsløn ekstra, to gange om året.
